Kristi
Kirke København, har nogle egenskaber, der gør, at man
mister sine relationer til mennesker.
Når man bliver medlem bliver man indrullet i KKK's doktriner og bedrag. Man lærer, at man skal komme til en masse irriterende møder og bruge en masse tid sammen med andre medlemmer i KKK. Ellers kunne man jo miste sin frelse. De, der ikke er medlem er KKK er jo fortabte og de skal omvendes til KKK's doktriner og bedrag. Indtil dette er sket betragtes de som fjender, satansdyrkere, dem kan man jo ikke stole på.
Ens venner bliver således til fjender og med alle de møder har man jo slet ikke tid til andet end at fordybe sig i KKK's doktriner og bedrag. Man glider således væk fra sine venner, man taber sine vigtigste relationer.
I KKK får man så sine nye venner, og da man bruger ret meget tid sammen, kommer man på mange måder ret tæt på hinanden. Men det sker jo, og det for langt de fleste, at de forlader fællesskabet i KKK. Det kan være noget de selv vælger, eller noget de bliver tvunget til af KKK's ledelse.
Nogle bliver 'marked', dem er det helt forbudt at have noget med at gøre, uha uha. Men der er ikke den store forskel, for man har hverken tid eller lyst til at være sammen med disse frafaldne, disse udstødte, disse forrædere. Man taber relationen til dem. Det sker at enkelte af disse kommer tilbage og påny bliver medlem af KKK, dette kan ske op til flere gange. Hvilken smerte! Men det er ikke let at komme tilbage, for har man engang forladt KKK, er tilliden næsten umulig at genopbygge.
Dette brud, dette tab er relation beskriver et medlem således:
Jeg
har det som ved en nær vens begravelse
Jeg græder igen
og igen for til sidst at få at vide:
”Nu skal du holde
op med at græde”
Jeg holder op med at
græde
Senere, langt senere græder jeg stadig ikke
Det
er som om jeg har mistet evnen til at kunne græde
Dette tab af relationer minder om en kraftigt forstærket version af det tab, man oplever som medlem. Forskellen er blot at man i stedet for at tabe en af mange relationer taber mange relationer. Man kommer til at stå alene. Så alene. Man rammes af en larmende ensomhedsoplevelse. Denne voldsomme ensomhed kombineret med at grundlaget for ens åndelige liv nu ikke mere er, resulterer i en følelse af frit 'flyvefald'.
I disse tre forskellige situationer er det de samme holdninger, der bidrager til tabet af relationer. Man kan sige at personen, der har været en tur gennem 'møllen' taber 0-3 i relationer til KKK.
Det er som at rejse til en fjern planet, hvor man har en helt anden måde at tænke på. Når man så efter en årrække kommer tilbage, er meget forandret, og man må påny genopdage verden og opbygge nye relationer. Man kan opbygge relationer, som ikke er styret af KKK. Og måske kan man komme til at elske et menneske.
Mick
Paken 2004
