Racisme

En af de bedre sider i Kristi Kirke København (KKK) er racismen, der hersker. Det er en slags påstået erfarings-racisme.

Man har haft enkelte medlemmer af anden etnisk baggrund, disse få medlemmer har alle været ulydige mod ledelsen og de har alle forladt KKK.

Med henvisning til disse uheldige erfaringer har man valgt at fokusere på at hverve medlemmer, der er hvide. Man vil nemli' først opbygge en organisation af stærke, hvide mennesker.

Når man så har dette stærke, hvide fællesskab, da kan man begynde at hjælpe personer med anden etnisk baggrund til tro på Jesus. Imidlertid synes KKK at blive svagere og svagere.

Som medlem bliver man opfordret til at invitere personer, der er unge og skarpe, men undgå personer af anden etnisk baggrund. ”Vi vil helst ikke have medlemmer, der kommer til at ligge kirken til last.”, siger lederne.

Man har allerede alt for mange tunge medlemmer, der ligger KKK til last. Man vil hellere have medlemmer, der er med til at slæbe læsset.

I denne sammenhæng mindes jeg igen og igen om, der hvor Jesus siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.” (Matt 11.28-30)

I KKK er byrden en anden end den Jesus tilbyder, og den er i hvert fald ikke let. Ærgeligt at dette tilmed munder ud i racisme.

Mick Paken 2004