Vi bringer her en historie om pressionsmetoder og deres uheldige bivirkninger i Kristi Kirke København. Historien er skrevet af en anonym, kun redaktionen ved, hvem han er.
Jeg
er lige blevet tildelt en ny discipler. Det er spændende, nu
kan jeg lære en ny person dybere at kende, og jeg lærer
noget nyt, håber jeg om Gud. Dette er en frisk start. Hvor er
det godt, vi har disse disciplere, min helt egen personlige vejleder,
en stabil kristen, der tager ansvar for at hjælpe mig til
åndelig vækst, så jeg på den sidste dag kan
komme i himmelen og undgå den evige fortabelse i helvedet,
undgå flammerne, gråden og tænderskæren..
Men hov, hvad er det, min helt nye discipler har slet ikke tid til at tale med mig. Jeg bliver jo helt forskrækket, hvad skal jeg nu gøre. Efter et par forsøg på at opnå kommunikation fortvivler jeg. Hvorfor bliver jeg afvist gang på gang?
Jeg tænker meget på dette og taler også med andre om det. Jeg tænker: dette er for dårligt! Jeg begynder også at betvivle denne mands åndelighed. Han anses ellers for at være en af kirkens søjler. Men hvordan kan han være det, når kan tager så let på mit liv. Hvad skal jeg gøre? Kan jeg få en anden discipler? – nej. Skal jeg da skyde ham, bliver konsekvensen af en logisk tankerække. Nej, det vil jeg selvfølgelig ikke. Jeg vælger blot at tale med nogle af mine venner i kirken om mit problem: min discipler. For mig er denne søgen efter en løsning helt naturlig.
Imidlertid finder en af de andre disciplere bibelen frem og retter dens ord mod mig. Han siger at jeg har bagtalt min discipler, at jeg ikke først at talt med min discipler og disse ting. Han trækker Matthæus 18v vers 15-20, et skriftsted man bruger til først at advare syndige medlemmer og true med udelukkelse fra fællesskabet. Han har endda diskuteret sagen med en kirkeleder fra moderkirken. Han fortæller, at de har overvejet at smide mig helt ud, men nøjes nu med at give mig endnu en chance.
Jeg er chokeret. Jeg ville jo bare gerne have forholdet til at fungere. Jeg vælger at iværksætte strenge foranstaltninger for ikke at bagtale min discipler. Fremover vil jeg slet ikke at omtale ham for nogen, måske lige med undtagelse af Gud. Således omtaler jeg slet ikke min discipler i mindst et helt år. Det er lidt underligt, for han leder jo den bibeldiskussiongruppe, jeg er med i.
Men ikke nok med dette. Forskrækkelsen ved denne pludseligt opståede, voldsomme trussel har gjort mig bange. Jeg ved jo ikke, hvornår noget tilsvarende pludseligt kan ske igen, hvis nogen skulle synes, at jeg igen har bagtalt min discipler. Som regel sker udsmidelse af medlemmer til kirkens midtugemøde (måde kun for medlemmer hver onsdag), inden disse møder er jeg nu meget nervøs, jeg ved jo ikke, om jeg bliver smidt ud! Denne nervøsitet aftager i løbet af nogle måneder.
Heldigvis er jeg aldrig blevet omtalt ved disse midtugemøder, men jeg har oplevet andre blive det. Der har været brødre, der grundet omgang med pornografi eller ludere bliver ydmyget på denne måde. Jeg husker brødre, der bliver smidt ud af kirken på denne måde, nogle af dem kommer tilbage. Men de skulle ikke være kommet tilbage, for søstrene har mistet tilliden til disse brødre så her finder de ingen hustru, de må ensomt brænde op af begær. Disse brødre er alle enten selv gået eller blevet smidt ud igen.
Jeg har været relativt heldig, jeg kunne nøjes med truslen.
anonym
”Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«” (Matthæus evangeliet kapitel 18, vers 15-20)
Denne passage bliver jævnligt brugt til at true og irettesætte medlemmer, især medlemmer der er 'urene' eller på nogen måde forholder sig kritisk til Kristi Kirke København.
Det skal nævnes, at den omtalte discipler år efter denne hændelse leder Kristi Kirke København og betragtes således vedvarende som en af 'søjlerne' i Kristi Kirke København.
Kim Madsen januar 2004
